Tilmelding og hold
For at tilmelde dig holdundervisning gennem UngiHørsholm skal du bo eller gå i skole
i Hørsholm Kommune og gå i 7. klasse eller højere. Der skal mindst være 8 elever,
for at et hold bliver oprettet.
Tid og sted afhænger af, om holdet bliver oprettet, og vil blive oplyst, når holdet
er klar. Holdene foregår på forskellige lokaliteter i kommunen.
Undervisningen er gratis. På enkelte hold vil der dog være brugerbetaling, typisk
i forbindelse med ture, rejser etc. Se beskrivelse under det enkelte hold.
Forsikringer
Ungdomsskolen har ingen ulykkesforsikring, så det påhviler deltagernes forældre at undersøge deres barns dækning.
Vi skal gøre opmærksom på, at aktiviteter med særlig risiko for uheld, som f.eks. motocross, i flere forsikringsselskaber kræver en særlig påtegning. Det er familiernes eget ansvar, at dette er i orden.
Rejseforsikring
Reglerne for rejseforsikringer er blevet ændret med effekt fra d. 1. januar 2008. Disse regler betyder følgende for Hørsholm Ungdomsskoles rejseaktiviteter:
- At man kun er sikret sygdomsbehandling for akut sygdom/tilskadekomst og hospitalsophold
i EU og EØS landene.
Se lande med sygdomsbehandling: Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Isle of Man, Irland, Island, Italien, Kanariske Øer, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig. - At ekstra udgifter til hjemtransport kun er meddækket i Norden og d.v.s. fra alle andre lande skal der nu være tegnet frivillig rejseforsikring.
- Hørsholm kommune har besluttet ikke at tegne (ekstra) specialforsikring for børnene, men lade det være op til forældrene.
- Det er kommunens opfattelse at langt de fleste familier alligevel allerede på nuværende tidspunkt har sikret sig ved frivillig tegning af årspolice til afløsning af den tidligere dækning på sygesikringskortet.