48496400 // cls@horsholm.dk

Tegneserie Værksted

Tegning og maleri

Medarbejder
Rasmus From
Tid og sted
Mandage kl. 15.30-17.30
Vallerødskolen
Pavilion lokale 53
Aldersgrænse
Over 13 år.
Antal ledige pladser
Der er 10 pladser tilbage.

Beskrivelse

Tegneserie værksted
Er du vild med at tegne, fortælle en god historie, og kunne du tænke dig at lave din egen tegneserie?  så er dette hold noget for dig.

Alle er velkomne uanset erfaring indenfor tegning og tegneserie. Vi starter i et roligt tempo hvor du får styr på de grundlæggende teknikker indenfor håndtegning og skitsering.

Derefter kigger vi på historie og karakterudvikling, og gennemgår genretræk fra forskellige tegneserier - det kan være alt fra Manga og Anders And til Graphic Novels, eller hvad du og de andre på holdet har en interesse i.

Vi arbejder med storyboards og hurtige skitser, og du begynder stille og roligt at arbejde dig ind på hvilken type historie/historier du vil fortælle.

Herefter får du rig mulighed for at fordybe dig, og hygge med detaljerne, og du bestemmer helt selv længde og stil på din tegneserie.

Sidst i forløbet får du mulighed for at medbringe en lap top, og arbejde digitalt med dit projekt i f.eks. open source programmet “Krita”- her kan du bl.a farvelægge, tilføje effekter og lave fede talebobler.

Når kurset er færdigt vil du have de grundlæggende teknikker på plads til at lave dine egne tegneserier, samt være i stand til at digitalisere dit arbejde, og give det en lækker finish.

 

Medarbejder

Rasmus From

Jeg er uddannet illustrator, grafiker og tegneserietegner, og har I snart tyve år arbejdet med kunst, løst visuelle opgaver indenfor bl.a. teambuilding og coaching området, samt undervisning og e-learning. Sideløbende hermed har jeg undervist børn og unge i at tegne og male. Senest har jeg åbnet min egen web shop, hvor jeg sælger posters og T-shirts baseret på egne designs.


Andre hold i samme kategori